Sidste år fik jeg ævlet en del...

Om Arns navngivningsfest....

Man skulle tro at jeg havde gjort en hel masse ud af den - Men i virkeligheden så endte det med orkideer på bordene, genbrugsduge fra min ene storesøsters bryllup, og tre forskellige spisestel (og så havde jeg købt matchende servietter og lys)...
Det var vældigt charmerende og nede på jorden, og passede godt til det milde sommervejr (og et partytelt i haven)...

I år skal vi igang med endnu en stor fest.
Marcus (min skønherlige TEENAGER) fylder 14, og selv om han ikke bliver konfirmeret så er der tradition for i min familie at man alligevel holder en stor fest på niveau med en konfirmation...

Indtil nu er der styr på lige præcis ingenting...

Ingen gæsteliste, ingen fastsat dato, ingen invitationer lavet, ingen menu...
Vi ved at vi skal have tømt stuen for sofaer, og at vi gerne vil genbruge teltet fra sidste år - og så skal vi nok have lånt os frem til stole og borde rundt om i familien...
(og tallerkener, bestik, glas, duge, ALT...)

Jeg tror også det bliver buketter af vilde sommerblomster, og jeg har besluttet at der skal hyres noget hjælp til køkkenet (der er det praktisk at kende en lille kokkeelev)...

Maden skal jeg igen selv lave, og det skaber jo sine helt egne problemer...

Men en ting der ER styr på, det er Marcus' ønskeliste...

Jeg tror efterhånden den har været klar i de sidste tre år..!

Han ønsker sig nemlig i prioriteret rækkefølge:
1: Computer
2: Smartphone
3: Tablet
4: Kindle
5: Fjernsyn
6: Playstation
7: Gamecards til Steam
8: Penge

Og han skal nok få en del af det...

Martin og jeg er ved at se på om han skal have en computer eller en telefon af os i gave (dyrt, dyrt, dyrt) så vi bruger en del tid på at se os omkring på nettet, læse computerblade og artikler for at finde ud af hvad der vil være bedst til ham i længden...
Og så skeler vi jo også lidt til prisen på produkterne, bytteservice og om det er et sted vi har gode erfaringer med...

Derfor er det så genialt med Experts hjemmeside, hvor de har samlet computer og tablets og så kan man ellers bare gå igang med at researche - prøv bare at klikke her og se mere
Billedresultat for expert logo
Det er da nemt - og som I ved går jeg ind for lette løsninger når det kommer til shopping...

--------------

Indlægget er bragt i samarbejde med Expert

Ingen kommentarer:

Send en kommentar