Det er den 17. januar...

Og det har været godt i den sidste tid...

Jeg har fået hvilet nok så overskuddet har været der til børnene...

Jeg har haft styr på mit temperament...

Jeg har lavet mad og vasket tøj, og sørget for at der er ryddeligt - omend rengøringen stadig halter lidt, men her ligner ikke en svinesti...

Jeg har været tilfreds...

Og så selv om jeg bruger meget af min dag på bare at zone ud foran fjernsynet - Men det er hvad min krop fortæller mig at jeg har brug for...
Det er det jeg har brug for for at have overskud til resten af dagen...

Jeg lider ikke nær så meget af hovedpine længere - Jeg har ellers længe undret mig over hvorfor jeg pludselig havde så meget hovedpine...

Men det kan stress åbenbart gøre - give hovedpiner...

Jeg sover meget - og når jeg vågner føler jeg mig slet ikke udhvilet, jeg tror godt jeg kunne sove mindst et par timer mere hver dag...

--------------------

Men i dag fik jeg lov til at mærke hvad det handler om...

Jeg havde godt set at det var turdag på Albas stue.
Jeg havde bare ikke fanget beskeden om at hun skulle i svømmehallen.

Så der står vi så, jeg er vældig godt tilfreds med at vi rent faktisk er kommet et kvarter før afsted så hun kan komme med på tur - Og så spørger pædagogen om hvor hendes badetøj er...

PIS!!!

Det må jeg jo indrømme at det har hun ikke med, samtidig med at jeg føler mig som den ringeste mor på denne jord...

"Jamen jeg har ellers skrevet det på intra" - Ja, jeg ved godt jeg skal tjekke intra og havde stået og tjekket skærmen dagen før i børnehaven for at se om der var nogen informationer om ture...

(Jeg ville virkelig ønske at vi bare kunne fået et skema for en måned af gangen så jeg kan få det skrevet i kalenderen, det plejer nemlig at hjælpe...)

-------------------

Men igen endte jeg med at gå fra børnehaven og begynde at græde...

Græde, fordi jeg er så frustreret over at glemme alting og bare ikke have noget overblik - Og når jeg så står i sådan en situation så overvælder det mig bare...

Og jeg føler igen at jeg bare ikke slår til - Jeg magtede jo ikke engang at sikre mig at min datter havde badetøj med..!

Nå, hun endte med at komme med det andet hold i biografen fordi der heldigvis var et sygt barn og derfor en ekstra billet til Alba...

Og jeg har besluttet at købe en ekstra badedragt til Alba som bare fast kan ligge i børnehaven sammen med et håndklæde, en børste og en plastikpose til det våde tøj...

Så står jeg da i det mindste ikke i den situation igen..!

Det er den 5. januar...

Og jeg kæmper virkelig med ikke at gå rundt i en trist døs...

Vejret er smukt, men jeg ville ønske der var sne til at lokke mig og børnene udenfor at lege...
Verden er smuk med sne - Og sjov..!

De sidste par dage har jeg ikke kunnet tage mig sammen til meget mere end det mest nødvendige - Jeg havde ellers et par gode dage hvor jeg fik noget fra hånden og hvor jeg kom igang med at rense og reparere Albas dukkevogn...

Men nu sidder jeg bare det meste af dagen uden rigtig at vide hvad det er jeg har fået tiden til at gå med.

Jeg har puttet en masse med de små, og snakket med dem - Givet dem alle de kys og kram de kan udholde...
Lavet mad, taget tøj på, ryddet op (sådan næsten)...
Stirret på det meget rodede gulv på de små's værelse, mens jeg endnu engang har undret mig over hvordan de kan rode så meget til på så kort tid...

Og overvejet hvordan de får lært at hjælpe til med at rydde op, i stedet for bare at gå...
Ikke at de ikke hjælper, de har bare en meget kortvarig interesse i det...

----

I dag kom jeg i tanke om at man da vist nok kan tage en uddannelse på dagpenge, såfremt den ikke er SU-berettiget og ikke er normeret til mere end 20 timer om ugen.

Det tror jeg at jeg skal have set lidt nærmere på...

Jeg tænker at der må være mere end ejendomsmægler og meritlærer man kan blive på de vilkår?

----

Tiden går så hurtigt, men jeg bemærker det ikke rigtigt...

Det er allerede januar...

Jeg har ikke arbejdet siden den 10. oktober...

Der er gået næsten 3 måneder.
Jeg har holdt halloween, jul, og alle de forberedelser der følger med - Men lige nu føles det som meget langt væk og ret tåget...

Jeg har gået 3 måneder uden at arbejde...

3 måneder..!

Det er den 2. Januar...

Bloggen har ligget næsten stille hen i lang tid efterhånden...

Jeg har mest brugt instagram til at få mit opmærksomhedsfix. og til at vise langt de fleste af de ting jeg får produceret frem...

Jeg fremviser kun halve og kvarte sandheder - For livet har været hårdt.

Fra maj måned har jeg ikke længere et arbejde...

Siden oktober har jeg været sygemeldt med stress (dog er jeg fritstillet nu, så jeg behøver ikke en sygemelding fra nu og til maj)...

Jeg er for kort for hovedet, og snapper og snerrer af dem jeg elsker på de særeste tidspunkter...

Flytter supermarkedet om på deres varer er jeg klar til at sætte mig ned at tude, og det at handle viser mig i allerhøjeste grad hvor lidt overblik jeg har tilbage...

Mit selvværd er knækket - Mit selvværd vel at mærke, min selvtillid har aldrig fejlet noget...
Jeg ved udmærket godt hvad jeg er god til...

Jeg har bare meget svært ved at tro på at JEG er god nok...

Det har altid været svært for mig at tro...
Hver lille fejl jeg kommer til at gøre, gør bare at jeg mister mere og mere tro på mig selv...

Tro på at jeg er god nok.

Tro på at jeg er det bedste jeg kan være.

Tro på at jeg ikke er dårligere end alle andre...

I mit liv har folk udtalt at de synes jeg er stærk, at jeg kan være svær at leve op til...

Jeg ved ikke hvad de mener, for inden i er jeg et dirrende nervebundt der krøller sig mere og mere sammen i frygt for at leve - og fejle i processen.

At fejle gør stærkere siger de kloge...

Hvordan stærkere?

Er jeg nødt til at fejle i alt indtil jeg har lært hvordan jeg bliver stærkere af det - Og så fejle videre derefter?

Hvad er vejen frem - Hvordan får jeg troen på at jeg er god nok?

Hvis der er noget jeg har brug for at fortælle om, så er det det - Kampen om at tro på at jeg er værd at elske, bare fordi jeg er mig...

Tankerne, drømmene, håbet, troen, den overvældende magtesløshed...

Jeg er ude hvor jeg ikke kan bunde, og det er på tide at vende ansigtet mod land - Så nu sætter jagten på et kompas ind..!

Der er bare noget ved fødselsdage...

Som gør én nostalgisk...

Man tænker tilbage, kommer i tanke om hyggelige små traditioner (som at bombardere verden med billeder af ens afkom i diverse nuttede situationer)...

Og tjahh...

Jeg blev nostalgisk nok til at lave et indlæg på bloggen!

Arn - Min lækre lille dreng - Er allerede blevet 3 år gammel...

3 ÅR!!!

Det virker lidt som om det var i går at jeg photobombede jer alle med billeder af ham..!


Arn havde en herlig dag - Han nød alt hvad han oplevede, også selv om jeg ikke gjorde det helt store ud af det...
Stress og fødselsdagsfejringer for masser af mennesker hænger bare ikke rigtigt sammen...

Men i år fik han et fødselsdagstog på bordet (og der blev det så stående i tre dage) - Og han knuselsker det!
Arn er jo den helt store togfan (skarpt efterfulgt af Cars og Planes), så han har kørt det lille fødselsdagstog rundt op spisebordet mange, mange gange - Og blev bare en lilel smule gnaven da jeg pakkede det væk...

Jeg har det fra Lykkeleg, som er en virkelig lækker shop....

En ting jeg virkelig godt kan lide er at de har masser af lækkert trælegetøj - Elsker trælegetøj, jeg ender altid med selv at sidde og lege med det!

Jeg har lyst til at købe mindst halvdelen af sortimentet, så tænker at jeg nok er nødt til at liste mig ind og tjekke deres Black Friday-tilbud ud..!

Anyways - Bare et lille pip fra mig, så må vi se hvornår der kommer et nyt fra disse kanter...

-------------------

Indlægget er bragt i samarbejde med Lykkeleg

Jeg opdaterede også lige...

Lidt tøj til mig selv...
Ting jeg godt kunne lide - sådan næsten...

Toppen har jeg fjernet ærmerne på (og pludselig bor jeg i den hele tiden), og kjolen sænkede jeg udskæringen på så den blev dybere, og gav den lige en rynkedetalje under brystet...

Jeg har også lavet lidt sager til dagplejebørnene...

Deres egne puttetæpper som vi bruger til mindfullness, nogle siddehynder til når vi læser og synger, og en tumlemåtte til når vi laver motoriske øvelser...
Ungerne har taget SÅ godt imod det alt sammen, og jeg er glad for at have fået lavet noget smukt og brugbart som vækker daglig glæde og begejstring...

Jeg har ryddet op...

og ryddet ud...
Og stille og roligt får jeg det sat til salg på DBA, Instagram og facebook...

Og nu kan jeg igen overskue stofhylderne
Det fik mig også ansporet til at gå igang med at skære ribstrimler...
Jeg bruger Lillechelles Diy - Men jeg synes nu godt nok at det sidste stykke man skærer (altså for at lave spiralen), det er svært at få til at være pænt og ensartet...

Ellers er jeg vældig godt tilfreds...

Jeg tænker heller ikke det gør så meget, i og med jeg jo ingen tapebinder har - Så jeg kan jo sagtens bare justere for det lidt ujævne stykke når jeg syer tøj til ungerne...

Jeg er også ved at genfinde glæden ved at hækle...

Og skulle selvfølgelig lige lave et lille beklædningsstykke til Alba...
Mønsteret kommer egentligt fra Mon Petit Violon, men jeg har lavet håbløst mange fejl så det har ikke så meget til fælles med originalen mere...

Men den er blevet SÅ sød, og elsker at ærmerne strutter og kroppen er lidt oversize og bølger om Alba når hun har den på...

Igen i år har jeg lavet karse med dagplejebørnene (og Arn)...

Helt enkelt i en plastikkop, med et hvidt håndaftryk som bæørnene har dekoreret og sat på en stilk så det ligner en vintergæk...

Lidt hjemmelavet legetøj..

Skader sjældent...

Her har jeg lavet et helt enkelt "Sæt halen på kaninen"-spil, som samtidig har lidt farvelære
Der er velcro på så halerne kan tages af og på...